Job 25

Bildads tredje tale til Job

1Hertil svarede Bildad:
2 „Gud har al magt og autoritet.
I himlen hersker der fred.

3 Hvem kan tælle himlens hære?
Hvem står udenfor hans rækkevidde?

4 Hvordan kan nogen hævde sin uskyld overfor Gud?
Hvordan kan et menneske påstå at være uden synd?

5 Selv månen er ikke pletfri,
og stjernerne er ikke uden fejl.

6 Hvad så med et ubetydeligt menneske som dig?
Hvordan kan du hævde at være uden skyld?”
Copyright information for DanBPH